De hyppigste spørgsmål (og svar)

Jo. Venture investeringer vil af de fleste rådgivere betegnes som en risikabel investering. Særligt de såkaldte "early stage" investeringer, da de ofte involverer selskaber uden nævneværdig omsætning. Af samme grund kan det anbefales at sikre en god spredning på sine investeringer, og i den sammenhæng kan fondsmodeller med mange underliggende porteføljeselskaber/investeringer være relevante at kigge på.

Nej, det kan man nok ikke sige. Alle venture investeringer må opfattes som risikable. Afkastet i Nordic Blooms fonde har typisk ligget omkring 18-20% p.a. og er dermed en del højere end eksempelvis børsnoterede aktier, som har givet ca. 10% p.a. i gennemsnitligt årligt afkast i de seneste ca. 10-15 år. men omvendt er der ikke tale om ekstremt høje ROI, og særligt ikke, når man tager illikviditeten med i betragtning. Dette skyldes, at der i Nordic Bloom foretages en ekstrem selektion i investeringerne, som dermed giver risikospredning, og samtidig investeres i tilpas mange selskaber til at chancen for at ramme gevinster er relativt høj. Man har altså lidt mere risko, men også chance for lidt mere afkast. Man kan vel nærmest kalde Nordic Bloom for en slags ”1. klasse venture ETF”. Altså investing i venture, men med en model, som skal sikre større sikkerhed. Var der f.eks. tale om venture investering i et enkeltstående selskab (som dem man oplever på tv i ”Løvens Hule”) så vil man kunne forvente et afkast på flere hundrede procent på sin investering, men omvendt også acceptere, at flertallet af den slags investeringer vil medføre tab.

Der er mange mange forskellige typer af midler, der kan benyttes. Det kan f.eks. være Pensionsmidler, Ensionsmidler, VSO-midler, frie midler, selskabsmidler eller VSO-midler.

Nej, der indbetales successivt som investeringerne foretages i den underliggende fonde. Dette sker typisk over de første 3-4 år med nogenlunde ligelige ”rater” af det beløb man har tegnet for. Tegnes for 1 mio. kr. vil der således typisk alene skulle indbetales ca. 250.000-350.000 årligt indtil det fulde tegnede beløb er indbetalt.

Nej, man forventer, at der starter udbetalinger til investorerne 1-2 år efter investeringsperiodens udløb (som typisk er på 3-4 år). Dette betyder med andre ord, at i takt med at fondene sælger deres underliggende selskaber eller dele heraf, så vil udbetale provenuet herfra blive tilbagebetalt til investorerne. Det oprindelige indskud er typisk tilbagebetalt efter 6-8 år. Resten vil være afkast

Udgangspunktet er at man godt må sælge sine andele, dog forudsat forvalterens godkendelse af ny investor, men også at disse ikke er likvide. Man kan således ikke forvente at kunne sælge sine andele før tid, og hvis så i de fleste tilfælde med en rabat ift. indre værdi grundet illikviditeten.

I denne type fonde med mange underliggende investeringer er det reelt den eneste måde at undgå meget høje revisionsomkostninger til hvert enkelt porteføljeselskab og samtidig undgå risikoen for såkaldt ”hovedstolsbeskatning” af udbytte. Samtidig undgås amerikansk beskatning i det danske aktieselskab, der efter aktieavancebeskatningsloven er ”skattefri”, dvs. med beskatning hos den enkelte investor; det være sig en investor, der investerer personligt beskattede midler, VSO-midler, pensionsmidler eller investerer via sit eget selskab.

Nej, de står i Nykredit, se nærmere nedenfor under depositar.

Aktivt forvaltede fonde som disse med konkret udvælgelse af specifikke selskabsinvesteringer tager tid, manpower og koster penge da der oftest screenes flere hundrede for bare at vælge én. Størstedelen af omkostningerne er dog variable og forbundet med performance, ligesom der altid opereres med et mindste afkast til investor før forvalteren, får performance fee. Faste årlige fees ligger typisk mellem 1,25%-2,00%, hvilket er sammenligneligt med investeringsforeninger der forvalter børsnoterede aktier!

Kravet om depositar er lovbestemt. Det udtrykker ønsket om at adskille opbevaring af aktiverne og forvaltningsfunktionen, og også for at holde investorernes aktiver adskilt fra forvalterens. Depositarens opgaver kan inddeles i 3 kategorier: 1) Overvågning af den alternative investeringsfonds cash-flow, 2) Opbevaring af fondens aktiver, og 3) Tilsynsfunktion. Depositaren kan delegere opbevaringsfunktionen til tredjemand under forudsætning af, at en række krav er opfyldt. Ved delegation er det dog som hovedregel fortsat depositaren, der har ansvaret for denne.

Der er tale om såkaldte §19 selskaber ”Investeringsselskaber”, hvorfor de er skattetransparente trods deres udformning som A/S. Den enkelte investor er således skatteobjektet, ikke A/S’et. I selve A/S’et er der tale om lagerbeskatning, hvorved en evt. værdistigning i et kalenderår vil komme til beskatning det efterfølgende år (hos den enkelte investor).

Netværk, netværk og netværk og lidt historik. Teamet bag Nordic Bloom har beskæftiget sig med udbud og forvaltning af alternative investeringer i 20 år, og tidligere administreret for mere end 1 mia. USD i sådanne investeringer. Denne historik har givet forbindelser globalt, hvoraf nogle af disse har medført samarbejdet med fonde som ønsker en marketingplatform i EU/Norden.

Vi har i dag mere end 100 investorer i vores danske fonde, fortrinsvis velhavende private og såkaldte ”family office” investorer. I de amerikanske fonde er antallet svingende, men de udgøres typisk af større investorer samt en betydelig andel institutionelle investorer.

Vi har såkaldte kommitments (tegninger) til vores fonde på ca. 400 mio. kr.

I antal er vi ikke ”tunge”. Det er vi til gengæld i specifik erfaring med disse typer af investeringer såvel screening, udbud og forvaltning heraf.